Kort om mit liv med ler
Min keramiske løbebane startede tilbage i 70erne og har således fyldt mit liv i alle år sidenhen.
Arbejdet med ler har altid fyldt min hverdag rigtig meget og efter begyndelsen med blåler, rødler og stentøjsler, kom tiden hvor det fine porcelæn helt og aldeles overtog pladsen, som det absolut foretrukne materiale. I dag anvender jeg udelukkende det hvide elegante porcelænsler, som jeg arbejder med og bearbejder på flere forskellige måder.
Min store erfaring med keramikken indebærer også, at jeg selv fremstiller de fleste af alle mine glasurer.
Gennem årene har jeg deltaget i adskillige udstillinger og har også sat mit aftryk på flere udsmykninger.
De fleste af mine værker begynder ved drejeskiven. Dog er noget nyt ved at indtage stor plads også, nemlig støbning i gipsforme. Jeg har fået fremstillet gipsforme efter eget design af en professionel ”gipser”
Kort fortalt spreder mit arbejde med ler sig over flere genrer, det maleriske, det formgivne, juleproduktion af engle og ophæng. Jule emnerne fremstilles nu kun i værkstedet. Jeg har ikke mere noget samarbejde med firmaer, der har produceret flere værker gennem årene.
,